Cecilie (Sonja Richter) og hendes mand Mads (Claus Riis Østergaard) er lige flyttet til den lille flække Broby efter to følelsesmæssige turbulente år andetsteds. Cecilie har fået en vikarstilling på skolen og har fået stillet til udsigt at blive fastansat.

Men ... Cecilie har et voldsomt emotionelt problem. Hun ser ting, der ikke er der. Hun oplever ting, der ikke sker, og hun er på nervesammenbruddets rand.

Hendes omgivelser er allerede overbeviste om, at hun er blevet skingrende vanvittig og efter et par episoder kommer hun i kontakt med psykiateren Per Hartmann (Anders W. Berthelsen), som i begyndelsen kun regner med, at hun er psykotisk, men langsomt aner han, at der er andre kræfter på spil.

Efter et måske selvmordsforsøg kontakter Per parapsykologen Lasse (Lars Mikkelsen) og det går langsomt op for dem, at Cecilies tilstand hænger sammen med et brutalt mord på en ung pige 32 år tidligere.

Mere må ikke røbes i denne danske gyser, som er en sand perle. Hold da op, hvor den bare holder vand.

Det er noget nær, det bedste danske gys, jeg har oplevet, og hvor er det befriende at se en gyser, der indfrier mine forventninger. Handlingen er i top og selve skuespillet er fremragende.

Sonja Richter har jeg aldrig set bedre. Hun er bare kvinden, der trods det åbenlyse i at hun er blevet sindssyg og psykotisk, stærkt holder fast i, at hun ikke er syg. Hun er intet mere end fantastisk. Sårbar, stærk og handlekraftig.

Der er lidt uafsluttende løse ender i plottet, jeg gerne ville have haft lukket, og det trækker lige et klaptræ ned, men ... se denne gyser og vær beredt - der er gys i samtlige 93 minutter.

Jeg vil varmt anbefale Cecilie til alle gyserfans. Man bliver bestemt ikke skuffet, tværtimod.