

FBI agent Kate Parker begik en brøler under en mission fem år tidligere. Nu er hun tilbage i sadlen og skal ledsage en mordmistænkt kvinde til retssagen. Kvinden Claire bedyrer sin uskyld, og det går hurtigt op for Kate Parker, at Claire muligvis har ret, for det vrimler med lejemordere, der kun har en ting i tankerne: At få fat i Claire og åbenbart også den viden, de mener, hun er i besiddelse af.
Caught in the headlights er værre end en B-film. Så er det sagt. Tænk, at det kan gøres så ringe og elendigt.
Handlingen er
stupid, replikkerne grænser til det
latterlige og skuespillerne når næsten
bunden. Jeg måtte skynde mig at skrive denne anmeldelse allerede mens rulleteksterne rullede over skærmen, for ellers ville jeg ikke have en jordisk chance for at anmelde den. Den er allerede ude af sindet og nethinderne.
Det er
makværk fra først til sidst, og den er smækfyldt med fejl og huller. Der optræder et ældre ægtepar som lejemordere, og de er simpelthen så pinlige, at det faktisk er det eneste, jeg kan huske nogenlunde. Og det er kun 10 minutter siden, jeg slukkede for filmen.
Jeg ville ikke bruge tid på at se denne film. Så hellere lave alt muligt andet, eller se
Teletubbies. Der er nok mere dybde i.