Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Castle Freak (1995)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Stuart Gordon
Medvirkende: Barbara Crampton, Jeffrey Combs, Jonathan Fuller, Jessica Dollarhide m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 13. april 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
John Reilly (Jeffrey Combs) har arvet det italienske slot d'Orsino. Han er nu taget til Italien med sin hustru, Susan (Barbara Crampton), og sin teenage-datter, Rebecca (Jessica Dollarhide).

Det er ikke just den store familieidyl. Ni måneder tidligere kørte John galt i spirituspåvirket tilstand og var skyld i, at deres lille søn døde og Rebecca blev blind. Susan har meget svært ved at tilgive John, og John selv er plaget af skyldfølelse og selvberejdelse.

Men han håber, at turen til slottet måske kan lappe sammen på ægteskabet, og de kan komme videre.

Slottet er et smukt middelalderslot med over 150 værelser, så der er nok at udforske og gå på opdagelse i. Planen er, at der skal laves en inventarliste, og slottet skal sælges.

Men dybt nede i kælderen bor Giorgio (Jonathan Fuller). En vanskabning lagt i lænker og som har været mishandlet i de sidste 42 år af den tidligere ejer, den nu afdøde hertuginde.

Giorgio er sulten - meget sulten. Og snart finder den lille familie ud af, at de bestemt ikke er alene på slottet.

Castle Freak er baseret på H.P. Lovecrafts novelle The Outsider og flot filmatiseret af Stuart Gordon, der også har stået bag film som King of the Ants og Re-Animator.

Skuespillet er ikke ringe, og selve historien er ganske god. Effekterne fungerer fint, og i det store hele hænger det sammen. Der er ikke det store gys at hente i Castle Freak, dog er der visse passager og frekvenser, der har en ganske fin chokeffekt og kan få det til at gippe lidt i en.

The Castle Freak er en fin lille gyser, som absolut er værd at bruge sin tid på. Der er både blod, splat, lidt gys og humor, og det er jo ikke så ringe endda.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017