
Carol bliver i 1958 adopteret af det midaldrende ægtepar
Doll (Linda Bassett) og
Cecil (Peter Wight) i Slade Green, Greater London.
Carol er et rigtig lille øjesten, men desværre også et oplagt mobbeoffer. Carol er en dreng, trods det pigede navn, han er adopteret og ikke nok med det - han er også sort.
Han har det ikke nemt, men hans to eneste venner, Prentice og Freeman, støtter op omkring ham. Han får tilnavnet Cass - efter Cassius Clay.
I 1968, 10 år gammel, tager hans far Cecil ham med til
fodbold, og en kamp starter altid først på pubben
Britannia, hvor tilhængere af
Wesham United holder til. Dette bliver det spirende startskud til Cass og hans fremtidige
ståsted.
Flere år senere er
Cass (Nonso Anozie), som den eneste sorte, en accepteret person blandt Wesham tilhængerne - senere
hooligans. Han deltager i deres kampe, og det er ikke fodboldkampe, men derimod slåskampe og angreb mod rivaliserende fodboldholds tilhængere.
Cass er blevet en stor mand. Både
fysisk og i det lille
samfund. Han har et anstændigt job som maler til en uanstændig løn og ser frem til de ugentlige
slagsmål mellem de forskellige fodboldhold.
Tiderne ændres efter 70'erne, hvor det efterhånden drejer sig om designertøj og designer-slagsmål. Velorganiseret i A- og B-hold. Han starter
Inter City Firm (ICF) op, hvor hovedformålet er jo flere slagsmål og gadekampe jo bedre, for de giver overskrifter i aviserne og dermed
prestige.
Cass ryger da også i
fængsel i fire år for fodboldvold, som den første dømte hooligan i Englands historie. Efter endt afsoning er tiderne atter skiftet.
Margaret Thatcher har indført skærpede straffe overfor hooliganisme og fodboldrelateret
vold. Nu kan voldelige hooligans få op til 10 års fængsel.
Cass begynder at indse, at skuden må vendes. Dels er han ved at være lidt for gammel til at slås, dels har han også mødt sit livs
kærlighed, Elaine (Natalie Press), med hvem han venter barn.
Men skønt han prøver at flygte, indhenter
fortiden ham og bider sig fast. Dette indser Cass, da han i 1993 brutalt bliver
skudt ned tre gange uden for natklubben, hvor han arbejder som sikkerhedschef ...
Cass er en meget tankevækkende og interessant film, bygget over den virkelighedens
Cass Pennants historie og selvbiografi. Selvbiografien blev smuglet ud af fængslet efter endnu et fængselsophold og udgivet i 2002.
Nu forstår jeg slet ikke den
mentalitet og tankegang, der ligger bag
hooliganisme. Jeg fatter simpelthen ikke, at man ikke bare kan mødes over en fadbamse og dem, hvis hold taber, har man håneretten over - ikke slå-retten. Nå, men jeg er også kvinde og lyshåret.
Nonso Anozie er fantastisk i rollen som Cass. Han spiller med en meget stærk overbevisning, så man ikke et øjeblik tvivler på ham. Men de øvrige skuespillere yder også kraftpræstationer, hvilket hiver hele karakteren væsentligt op.
Har man for øvrigt ikke fået nok af
hooligans og
vold efter at have set Cass, kan
Hooligans og
The Football Factory varmt anbefales.
Cass er en rigtig god film, der giver indblik i en verden, som for mig er noget af et mysterium. Men man kan ikke lade være med at blive fascineret af selve historien og de absolut gode skuespillere.