Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 100
Casper - Den magiske begyndelse (1997)
 
 
  Genre: Eventyr
Instruktør: Sean McNamara
Medvirkende: Steve Guttenberg, Lori Loughlin, Brendon Ryan Barrett m.fl.
Varighed: Ca. 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: On Air
Udgivet: 1. november 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Casper er et nyt lille spøgelse på vej til Spøgelsesskolen for at lære alt fra Buh til Bøh og hvordan man i det hele taget gebærder sig som spøgelse.

Desværre bliver han smidt ud af (spøgelses)toget og havner i den lille soveby Lidenstrup. I begyndelsen forstår Casper ikke det postyr han vækker, når han prøver at spørge folk til råds, men så indser han, at han er et spøgelse.

I byen bor også den 10-årige Niels, som har en meget travl far. Faderen har så travlt med sit vigtige arbejde som arkitekt, at han slet ikke ved, hvor ensom og trist, Niels egentlig er. Niels leger meget i et gammelt faldefærdigt hus, der er dømt til nedrivning, hvilket hans far er hyret til at gøre for derefter at opføre et nyt stort shoppingcenter.

Byens befolkning er just ikke begejstrede over, at byens vartegn skal rives ned, og der er en massiv modstand mod projektet, så Niels' far har nok at gøre med at berolige borgmesteren om at arbejdet nok skal blive gjort.

Men inde i huset, huserer Spøgelsestrioen og de er ikke sådan at bide skeer med. Niels og Casper bliver bedste venner, og Casper bliver installeret i huset sammen med Spøgelsestrioen, der vil forsøge at tage sig af opdragelsen, så han kan blive et rigtigt spøgelse.

Casper - Den magiske begyndelse er en familiefilm med et meget stort F. Den er sød, sjov, lidt uhyggelig - set med børneøjne og med vanvittige gode animationer.

Billed- og lyd er i tiptop og musikken er pragtfuld. Som voksen får man ikke fnidder over filmen, for den er så spækfuld med tyk sort humor, masser af underfundige dialoger og ordspil samt et pragtfuld rod-sammen af diverse film, for eksempel Scream og Mission Impossible I.

Casper - Den magiske begyndelse har dansk tale, så næsten alle kan være med. Med næsten mener jeg, at der er ingen muligheder for undertekster, så hørehandikappede er endnu engang frataget muligheden for at se en god film, især når den danske dubbing ikke helt er perfekt.

Men bortset fra det, er der absolut ingen undskyldninger for voksne IKKE at sætte sig med sine børn og nyde Casper - Den magiske begyndelse.

Så sæt tid af til en god gang kvalitetstid, hygge og snak samt en dejlig film. Man kan simpelthen ikke undgå at blive lidt glad i låget.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017