Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Captivity (2007)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Roland Joffé
Medvirkende: Elisha Cuthbert, Daniel Gillies, Pruitt Taylor Vince m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 15. januar 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
.Jennifer Tree (Elisha Cuthbert) er topmodel og har berømmelse og magt. Hun er USA's mest eftertragtede model og under en velgørenhedsshow i Soho bliver hun bedøvet og kidnappet.

Jennifer vågner op i en betonkælder uden nogen anelse om, hvor hun er og hvorfor. Bortføreren holder øje med hende, giver hende mad, bedøver hende med jævne mellemrum for at opsætte gimmicks i rummet og hendes forsvarsværker begynder hastigt at krakelere. Jennifer har i kraft af sit arbejde givet mange interviews, og derfor kender bortføreren hendes svage punkter.

Pludselig opdager hun, at en sort væg blot er et overmalet vindue, og da hun får krattet lidt i malingen, ser hun, at hun deler skæbne med en ung mand Gary (Daniel Gillies). Han er ligeledes blevet bedøvet og bortført.

De to knytter naturligvis bånd og begynder at udtænke en flugtplan.

Det er et plot, der er set før, blandt andet i Saw og Unknown, men når dog ikke helt samme højder i kompleksitivitet og ondskabsfulde gimmicks.

Elisha Cuthbert virker ikke helt troværdig i sin rolle, og hun er da også blevet nomineret til en Razzie Award 2008 for værste skuespillerinde, der er Oscarens modstykke, hvor de værste film og skuespillere dyster om den måske nok ikke helt så prestigefyldte pris.

Instruktøren Roland Joffé har stået bag film som Killing Fields fra 1984 og The Mission i 1986, og hvorfor han lige slår sig ind på denne genre, kan måske undre lidt. Han er for øvrigt også nomineret til en Razzie Award som værste instruktør, og for at krydre lidt mere, så er selve Captivity nomineret til værste undskyldning for en horror-film.

Razzieuddelingen løber af stabelen 23. februar - dagen før Oscaruddelingen.

Men når det er sagt, står jeg ved mine fire klaptræer. Captivity er måske ikke verdens bedste gyserfilm/horror, men den holder tempoet og spændingen, og så dårlig er den altså heller ikke.

Captivity er blevet nævnt som den mest kontroversielle gyser nogensinde, og det er måske at tage munden for fuld. Men har man lyst til spænding og lidt gys, så er Captivity udmærket underholdning.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017