Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Camouflage (2001)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: James Keach
Medvirkende: Leslie Nielsen, Lochlyn Munro, Vanessa Angel m.fl.
Varighed: 93 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Sunrise
Udgivet: 4. december 2012
Anmeldt af: Katja Tinmark
 
 
Marty Mackenzie (Lochlyn Munro) er skuespiller, men en mildest talt elendig en af slagsen. Da han efter en ringe indsats. Og han er endnu ringere som forfatter og instruktør af forestillingerne.

Det får Marty til at opsøge Jack Potter (Leslie Nielsen), en erfaren og hårdkogt privatdetektiv, som efterhånden har set og prøvet det hele, og derfor føler, at tiden for pensionering sig hastigt nærmer . marty vil nemlig lære at være rigtig privatdetektiv, så han bedre kan spille sine roller.

Jack Potter går kun modstræbende med til at give Marty en chance, men snart efter befinder den uerfarne detektiv sig i en mindre by i Oregon. Her skal han forsøge at skaffe beviser i en sag om utroskab.

Men Marty overværer et mord i en værdiløs grusgrav og så starter forviklingerne for alvor. Jack Potter må træde til, og de bliver begge udsat for drabsforsøg.

Ejeren af grusgraven hyrer de to detektiver til at løse mordgåden, hvilket hurtigt bringer dem i konflikt med lovens lange arm samt, for Martys vedkommende, i nærkontakt med grusgravejerens assistent, Cindy (Vanessa Angel).

Det gør dog ikke forviklingerne færre eller galskaben mindre, når jagten på forbryderen sættes ind. Under mistanke er en glat bankdirektør, en speget politichef og den skønne assistent, Cindy.

Spørgsmålet er nu blot, om det umage detektivpar kan finde gerningsmanden (m/k), inden de selv bliver næste ofre. Og tilmed gerne den rigtige gerningsmand ...

Camouflage er en hyldest til Philip Marlowe-typen. Jack Potter er således ikke blot den ene af de to hovedpersoner, men er også historiens fortæller. Men i modsætning til sine klassiske forbilleder, er det her krydret med en stor portion humor og galskab.

Og det er jo netop noget Leslie Nielsen mestrer til perfektion. Noget som blandt andre Høj Pistolføring-filmene var med til at slå fast, selv om han også har gjort sig i de mere seriøse roller, blandt andet i Day of the Animals.

Leslie Nielsen leverer da også varen og det samme gør Lochlyn Munro i rollen som detektivaspiranten Marty. Historien er bestemt heller ikke ringe, selv om selve fortællingen til dels overskygges af den humoristiske tilgang til præsentationen.

Alt i alt er Camouflage ikke et dårligt bekendtskab, da det er meget svært ikke at få motioneret lattermusklerne.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017