Lars (Thure Lindhardt) opgiver sin karriere indenfor militæret - eller rettere: Militæret opgiver ham efter en uheldig episode, hvor Lars en våd aften i byen lagde an på nogle af sine underordnede.

Homoseksualitet er ikke så velset i militæret, og nu er Lars tilbage hos mor og far i den pæne villa og de velordnede forhold. Men Lars savner kammeratskab, fortrolighed og, ikke mindst, nærvær.

Han kommer tilfældigvis i kontakt med en gruppe højreekstremister under ledelse af Michael "Tykke" (Nicolas Bro) og langsomt bliver han suget ind i dette nynazistiske univers med kampånd, fællesskabsfølelse og respekt.

De ved af gode grunde ikke, at Lars er homoseksuel, og han bliver sat sammen med Jimmy (David Dencik), der dels skal oplære Lars i reglementet og ideologien for at blive A-medlem, dels renovere foreningens sommerhus.

Under opholdet i sommerhuset kommer Jimmy og Lars meget tæt på hinanden - alt for tæt. For de indleder et forhold og bliver forelskede i hinanden. Et forhold, der er strengt forbudt og kan give frygtelige konsekvenser.

Broderskab går fra at være en historie om ideologisk fællesskab til et kærlighedsdrama på forholdsvis kort tid. Skiftet kan virke lidt abrupt, da det kommer til at virke lidt kejtet.

Men når det er sagt, så er selve kærlighedshistorien ganske god og holdbar. Lige fra den første famlende usikre flirt fra Lars' side til Jimmys totale overgivelse og deraf følgende tvivl er til at tage at føle på.

Det virker yderst overbevisende, og man tror vitterlig på, at de to unge "knægte" er forelskede. Oprigtigt og dybt. Samtidig med at de udmærket er klar over, at lige netop det, de har gang i, ikke er i overensstemmelse med foreningens målsætninger og regler.

Man ved som tilskuer, at der ikke vil komme nogen happy ending. Det ville være helt usandsynligt, at dette skulle ske, og man sidder bare tilbage i sofaen og venter på det uundgåelige.

Thure Lindhardt (Nordkraft), David Dencik (En Soap) og en meget afdæmpet Nicolas Bro (Offscreen) giver hinanden godt med- og modspil.

Det er Nicolo Donatos debut som spillefilmsinstruktør, og Broderskab er en virkelig lovende debut. Det er rart at se nye kræfter tage kontroversielle og tunge emner op, og gøre dem yderst seværdige og troværdige.

Broderskab er absolut en af de bedre danske film, og jeg kan kun anbefale at sætte den i afspilleren.