
Brendan, der bliver mesterligt spillet af Joseph Gordon-Levitt, holder sig normalt for sig selv. Men da hans kæreste forsvinder, bliver han hvirvlet ind i en gådefuld,
kriminel verden på sin skole.
Brendans udgangspunkt er at løse gåden om kærestens forsvinden, men ender med at blive en kamp for egen overlevelse. Filmen er et spændende bekendtskab, da den er forfriskende anderledes og
nyskabende i sin fortælleform.
Det er en film, som måske ikke lige fænger de første par minutter. Men derefter er det meget svært at løsrive sig fra den
fængende historie, der konstant bevæger sig i nye retninger. Slutningen byder sågar på endnu en underfundig drejning, som sætter hele filmen i et nyt lys - endnu en gang.
Jeg kan kun anbefale denne film, der dog ikke er for sarte sjæle. Udover at være spændende og medrivende, er den desuden fantastisk flot filmet.