Sean overværende 10 år tidligere sin elskede mor brutalt blive myrdet.

Han og hans far Terry (Bill Sage) har siden forsøgt at få en hverdag til at fungere og komme videre i livet.

Men det er svært for Sean (Caleb Steinmeyer). Han har sin daglige gang på politistationen, hvor han har fået lov til at krydstjekke forbryderalbums gennem de sidste 10 år.

Ellers læser han på universitetet og er lidt af en boglig nørd. Han scorer gode karakterer og har det bedst ved at være alene.

Men den sky og tilbageholdende Sean har indre dæmoner at slås med. Han ønsker at finde sin mors morder eller mordere.

Og han trækker et blodigt spor gennem de næsten natteøde gader i New York.

Boy Wonder er en anderledes vigilante film. Der er mange lag, der langsomt bliver skrællet af undervejs og giver et skræmmende billede af en dysfunktionel familie.

Boy Wonder kan virke lidt rodet og forvirrende i starten, men den finder hurtigt sit fodfæste. Heldigvis, for historien er god.

I rollen som den sky Sean ses Caleb Steinmeyer i sin første spillefilmsrolle. Han er et up-coming talent.

Han minder mest af alt af en klon af Edward "Tudefjæs" Norton. En af mine favoritter. Men Caleb Steinmeyer har det hele: Tudefjæs, bævrende spag stemme og bedende øjne.

Man kan simpelthen ikke lade være med at sympatisere med denne følsomme fyr og holde af ham.

Det er også instruktøren Michael Morrisseys spillefilmsdebut, og jeg glæder mig til at se endnu mere fra hans univers. Han har da lagt godt og lovende ud med Boy Wonder, der har vundet fem internationale filmpriser.

Som skrevet er der mange lag, der bliver skrællet af undervejs. Personerne bliver mere og mere sympatiske. Man kommer ind under huden på personerne. Især Caleb Steinmeyer og hans to vidt forskellige liv.

Det femte klaptræ går dels til Steinmeyer, dels for den fantastiske slutning, som man kan tolke på rigtig mange måder, og sætter de små grå i sving.

Jeg nød Boy Wonder. En anderledes, stilfærdig historie om hævn, drømme, retfærdighed og at finde sin plads i livet.