
Sean overværende 10 år tidligere sin elskede mor brutalt blive
myrdet.
Han og hans far
Terry (Bill Sage) har siden forsøgt at få en
hverdag til at fungere og komme videre i livet.
Men det er svært for Sean (Caleb Steinmeyer). Han har sin daglige gang på
politistationen, hvor han har fået lov til at krydstjekke forbryderalbums gennem de sidste
10 år.
Ellers læser han på universitetet og er lidt af en
boglig nørd. Han scorer gode karakterer og har det bedst ved at være
alene.
Men den
sky og tilbageholdende Sean har indre dæmoner at slås med. Han ønsker at finde sin mors
morder eller
mordere.
Og han trækker et
blodigt spor gennem de næsten natteøde gader i New York.
Boy Wonder er en anderledes vigilante film. Der er mange lag, der langsomt bliver skrællet af undervejs og giver et
skræmmende billede af en
dysfunktionel familie.
Boy Wonder kan virke lidt rodet og
forvirrende i starten, men den finder hurtigt sit fodfæste. Heldigvis, for historien er god.
I rollen som den sky Sean ses
Caleb Steinmeyer i sin første spillefilmsrolle. Han er et up-coming talent.
Han minder mest af alt af en
klon af Edward "Tudefjæs" Norton. En af mine favoritter. Men
Caleb Steinmeyer har det hele: Tudefjæs, bævrende spag stemme og bedende øjne.
Man kan simpelthen ikke lade være med at
sympatisere med denne følsomme fyr og holde af ham.
Det er også instruktøren
Michael Morrisseys spillefilmsdebut, og jeg glæder mig til at se endnu mere fra hans univers. Han har da lagt godt og lovende ud med
Boy Wonder, der har vundet fem internationale filmpriser.
Som skrevet er der mange
lag, der bliver skrællet af undervejs. Personerne bliver mere og mere
sympatiske. Man kommer ind under huden på personerne. Især Caleb Steinmeyer og hans to vidt forskellige
liv.
Det
femte klaptræ går dels til Steinmeyer, dels for den fantastiske
slutning, som man kan tolke på rigtig mange måder, og sætter de små grå i
sving.
Jeg nød
Boy Wonder. En anderledes, stilfærdig historie om
hævn, drømme,
retfærdighed og at finde sin plads i livet.