To venner fra det japanske junior baseball hold kommer i klammeri med den lokale yakuza, Otomo-klanen. Deres træner Iguchi-san (Gadarukanaru Taka), der tidligere selv har været med i klanen, stiller op for dem og forsøger med fredelige midler at bilægge striden.

Det går bare ikke som ønsket, og Iguchi-san bliver voldsomt maltrakteret af klanen. De to venner planlægger at tage hævn, og til dette formål kræves en pistol. De tager derfor til Okinawa for at købe en.

Her møder de Uehara (Takeshi Kitano), en småpsykopatisk yakuza, der selv er i gang med en vendetta mod en klan fra Okinawa.

Igen, som i Takeshi Kitanos debutfilm Violent Cop fra 1989, er det stillestående action. Der er langt mellem actionscenerne, men filmen fænger på en utrolig ubehagelig måde.

Selvom volden er voldsom, er Boiling Point krydret med en god gang underspillet humor.
Voldscenerne er ubegribelige og kommer fuldstændig ud fra den blå luft. Jeg vil mene, at man få lidt mere ud af historien, hvis man har en lille bitte smule kendskab til japansk kultur og sprog. For mange af karakternes handlinger kan forekomme helt hen i vejret, set med europæiske øjne.

Boiling Point kommer i en bokssæt, hvor man også får filmene Violent Cop (Sono otoko, Kyôbô Tsuki) og Sonatine (Sonatine) med samt en lille booklette om instruktørens værker.

Jeg kan varmt anbefale Boiling Point. Man skal blot væbne sig med tålmodighed, for det er ikke hæsblæsende action. Derimod stillestående isnende action med dybde og indsigt.