Den unge blonde Andula (Hana Brejchová) bor i en lille fabriksby i Tjekkoslovakiet. Hun bor på et pigekollegium, hvor forstanderinden prøver at lære de unge kvinder, hvordan man beholder en god mand. Det er vigtig lærdom, for der går 16 kvinder for hver enkelt mand i landsbyen.

En dag gør et kompagni fra Folkets Hær holdt i byen. Andula falder for pianisten Milda, (Vladimír Pucholt), som hun hygger sig med natten igennem.

Milda tager hjem dagen efter til Prag, hvor han bor sammen med sine forældre. Andula kan dog ikke glemme ham og beslutter sig for at følge efter ham. Det lykkes hende at finde hans adresse og hun opsøger ham hjemme hos forældrene. Men kærligheden synes dog så langt væk ...

Blondinens kærlighed (Lásky jedné plavovlásky) er Milos Formans internationale gennembrudsfilm, og hvilket gennembrud!

De lange scener gør, at man som tilskuer når at komme helt ind under huden på personerne, ikke mindst Andula. Man føler, fornemmer, lider og længes. Atmosfæren omslutter en og man bliver nærmest et med historien.

Blondinens kærlighed er sort/hvid, hvilket understreger endnu mere tristheden, trivialiteten og håbløsheden i fabriksbyen og dens beboere.

Men midt i al denne tristhed og håbløshed, lader Milos Forman humor og varme skinne igennem, og gør, at Blondinens kærlighed sætter et uudsletteligt spor hos tilskueren. Det er en mageløs film.

Milos Forman er en af det tidligere Tjekkoslovakiets - nu Tjekkiet - største instruktører. Han har et hav af internationale priser og nomineringer bag sig. Han står bag mesterværker som blandt andre Gøgereden, Amadeus og Goya's Ghosts.

Jeg kan varmt anbefale denne kærlighedshistorie med en dybde og ærlighed, der sjældent ses. Så sæt Blondinens kærlighed i afspilleren og nyd denne smukke film, der desværre er alt for kort.