I Bárardalur-dalen på Island bor de to aldrende brødre, Gumundur og Kristinn. De er fåreholdere med hver deres besætning, der er efterkommere af den berømte Bólstaur-besætning.

De to brødre bor ikke sammen, men på hver deres gård, nærmest klods op af hinanden. De er ikke just perlevenner. De har ikke talt sammen i de sidste fyrre år og al nødtvungen kommunikation foregår via små, håndskrevne noter, fårehunden Sómi afleverer.

Efter en vædderkåring, hvor Kristinn "Kiddi" (Theodór Júlíusson) vinder førsteprisen og Gudmundur "Gummi" (Sigurður Sigurjónsson) andenprisen, får Gummi mistanke om, at Kiddes vædder har fået den frygtede sygdom Scrapie. En uhelbredelig og yderst smitsom sygdom, der angriber ab>hjernen hos får.

Dyrlægen Katrin (Charlotte Bøving) bliver tilkaldt, og ganske rigtigt. Der er udbrudt Scrapie i dalen. Dette gør at alle får skal slås ned, destrueres samt alt staldmateriel og lignende skal desinficeres. Ovenikøbet er al fårehold forbudt i de kommende to år for at komme vira helt til livs.

Dette gør ikke forholdet bedre mellem de to gamle vind- og vejrbidte brødre. Men pludselig får de brug for hinandens hjælp, og de bliver nødt til at samarbejde igen ...

Blandt mænd og får (Rams) er et meget dybfølt, intenst drama, der langsomt kryber ind under huden. Man kommer til at holde af disse gamle, stædige knarke. Samt man føler deres smerte og fortabthed, da deres besætninger må slås ned.

De elsker jo deres besætninger og sætter en ære i at bibeholde de stolte Bólstaur-traditioner med stærke og levedygtige får og væddere. Det er hjerteskærende at se afskeden mellem disse får og deres ejere.

Persongalleriet er ganske fint og nuanceret, men det er især de to hovedrolleindehavere, Theodór Júlíusson (Kiddi) og Sigurður Sigurjónsson (Gummi), der bærer hele filmen oppe.

Som nævnt, kan man simpelthen ikke lade være med at komme til at holde af dem. Og blive rimelig irriteret over deres opførsel overfor hinanden.

At se hvordan gammelt nag har gnavet sig ind i deres sind, er så godt gengivet, at det giver stof til eftertanke. Ikke mindst med hensyn til ens eget liv og de, man aldrig har tilgivet, grundet familiemæssige misforståelser og disposioner.

Selve historien er ganske godt skruet sammen og viser et lille lokalsamfund så langt væk fra vores eget stressende og larmende storbyliv. Det i sig selv er helt befriende og kunne godt animere én til et besøg på Island.

Det visuelle fejler intet. Man mærker og fornemmer årstidernes skiften samt deres vejrmæssige udfordringer hen ad vejen. Men mest af alt får man følelsen af, at trods deres uvenskab, ønsker de en form for forbindelse med hinanden.

Selvom Blandt mænd og får er et drama, skorter det ikke på humor. Den lille, stille slags.

Blandt mand og får er en dejlig underfundig og finurlig film, der kun hjerteligt kan anbefales. Hvilket 28 vundne internationale filmpriser samt yderligere otte nominationer så klart indikerer.

Så sæt Blandt mænd og får i afspilleren og få en fantastisk filmoplevelse fra vores islandske broderland. Man bliver bestemt ikke skuffet.