Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 56
Bjørne Brødre (2003)
 
 
  Genre: Animation
Instruktør:
Medvirkende: Kenai, Koda, Rod, Stub m.fl.
Varighed: 81 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: 2004
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Denahi mister sine to brødre i kamp mod en bjørn. Han sværger død over bjørnen og tager ud i vildmarken, på jagt efter bjørnen.

Men Denahi ved ikke, at hans ene bror, Kenai er blevet forvandlet til en bjørn af De Store Ånder. Denahi er således på jagt efter sin egen bror for at slå ham ihjel.

Imens er Kenai i bjørneskikkelse på vej til bjerget "hvor lyset rører jorden", da det er det eneste sted, han kan blive forvandlet til menneske igen. Han møder den lille bjørn Koda, som er blevet væk fra sin mor. Koda hjælper så godt han kan, Kenai med at overleve de mange farer i vildmarken. Desuden får han hjælp af de to ikke så kloge elge, Rod og Stub.

Jeg havde hørt meget om denne tegnefilm. Bl.a. at den kunne få store granvoksne mænd med tatoveringer i panden til at græde. Jep, det kan Bjørne Brødre. Det er en utrolig smuk og måske lidt for honningsød historie, men den er rørende.

Animationen er fantastisk. Det er lige før, man selv kan føle græsset, træerne og skyerne. Historien har også mange humoristiske indslag, især af de torskedumme elge Rod og Stub. Ydermere er musikken perfekt.

Ekstramaterialet byder på en del. Naturligvis nogle yderst pædagogiske spil, som faktisk er sjove og lærerige.

Det er helt klart en tegnefilm i den bedre ende af skalaen, og man kan sagtens se den flere gange. Det er måske nok de lidt mere "voksne" børn, der får mest ud af den. Og jo, den trækker stadig vand i tårekanalerne efter tredje gensyn.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017