Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 100
Bjergkøbing Grand Prix (1975)
 
 
  Genre: Eventyr
Instruktør: Ivo Caprino
Medvirkende: Theodore Felgen, Sofus Gundersen, Ludvig m.fl.
Varighed: 84 minutter
  Originalsprog: Norsk
Distributør: SF Film
Udgivet: 21. november 2006
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
I 1975 begik Ivo Caprino dukkefilmen "Bjergkøbing Grand Prix", hvilket gjorde ham kendt og elsket over den ganske verden. Men faktisk startede Ivo Caprino allerede i 1949 med at lave små, korte eventyr med dukker.

Det er da heller ikke underligt, at Caprino er blevet lidt en kult-figur langt ud over den norske statsgrænse, og det forstås tydeligt, når man ser Bjergkøbing Grand Prix. For mage til en film, der tiltaler børn i alle aldre, skal man lede længe efter.

Det trods, at handlingen i denne charmerende og fængende dukkefilm er yderst banal. For med sit geniale øje for detaljer forstår Caprino at gøre dukkerne mere end levende. Netop det er med til at løfte historien ud over det banale.

Kort fortalt handler filmen om cykelsmeden Theodore Felgen og hans to gode venner/medarbejdere, Sofus Gundersen og Ludvig, der tilsammen klarer til dagen og vejen i kraft af Felgens opfindelser. En tidligere ven og kollega, der stjal en af hans opfindelser, får imidlertid trioen til at bygge et sandt vidunder af en racerbil, Il Tempo Gigante.

Filmen kulminerer med et fantastisk racerløb, hvor intriger og usle tricks undervejs spiller ind. Men i sidste sejrer de gode over de onde, som det sgi hør og bør i enhver film af denne slags.

Siden sin udgivelse i 1975 er filmen blevet nænsomt restaureret og bl.a. tilpasset det nye TV-format, 16:9. Desuden er lysiden blevet peppet op med Dolby Digital 5.1. Alt i alt gør det filmen til en fornøjelse på et moderne fladskærms-TV.

Selv om filmen har fået en gevaldig overhaling, er de originale danske stemmer bevaret. Det betyder bl.a., at Gunnar Nu Hansen kan opleves som en særdeles medrivende kommentar til det spændende racerløb.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017