Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Barbara (1997)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Nils Malmros
Medvirkende: Anneke von der Lippe, Lars Simonsen m.fl.
Varighed: 138 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 20. juni 2005
Anmeldt af: Tommy Hansen
 
 
Den unge præst, Hr. Poul (Lars Simonsen), kommer til Færøerne i 1760. Han er meget optaget af sin gerning, og alt starter ganske godt. Han møder imidlertid en vidunderlig pige, Barbara (Anneke von der Lippe), og det er begyndelsen til enden.

Det skorter ikke på advarsler mod den fortryllende Barbara, men Poul forelsker sig håbløst i pigen, der allerede har lagt to mænd i graven. Poul og Barbara bliver gift. Barbara er en meget livsglad pige, og det kunne være så godt.

Nu begynder det at blive kompliceret, for almindelige korte udtryk dækker ikke, hvad Barbara er. Barbara er en pige, "der er lige her, lige nu". Hun lyver og snyder ikke specielt groft. Barbara er heller ikke bevidst ondskabsfuld. Hun lever bare i nuet. Hun er 100 procent sammen med sin mand, når de er sammen. Der er bare det lille problem, at Poul ikke altid kan være hjemme på grund af sit kald. Det betyder, at Barbara lever sit eget liv i perioder.

Filmen skildrer på fantastisk måde, den fortvivlelse og desperation, som Poul oplever. Barbara takler tilsyneladende situationen meget nemmere, hvorimod Pouls liv bryder sammen. Så vil jeg ikke røbe mere om handlingen.

Filmen er optaget på Færøerne og optagelserne er fantastisk smukke. Jeg er nok lidt forudindtaget, for jeg har boet deroppe i næsten et år. Det regner meget, og der er meget tåge, men sådan er forholdene på de små øer midt ude i Atlanterhavet.

Filmen rørte mig meget dybt, for det gik pludselig op for mig, at jeg har været i fast parforhold med 1 1/2 "Barbara" i tilsammen 12 år. Den første var en ren "Barbara". Næste gang var jeg blevet "lidt" klogere, så det var kun 1/2 "Barbara". Jeg er alvorlig bange for, at der er mange piger som Barbara derude. Jeg har også på fornemmelsen, at der procentvis kommer flere og flere "Barbara sapiens" i omløb.

Mange piger vil sikkert påstå, at Barbara ikke gør noget specielt galt. Men der er lige det ved det, at et ægteskab bygger på flere meget klare løfter. Ikke mere moralprædiken. Se selv filmen. Hvis du genkender - eller frygter - typen, som jeg har beskrevet ovenfor, så er Barbara en film, du absolut må se.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017