Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
Bag låste døre (1983)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Tinto Brass
Medvirkende: Stefani Sandrelli, Frank Finley, Franco Branciaroli m.fl.
Varighed: 112 minuttter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 26. juni 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Handlingen udspilles i Venedig i 1940, lige før krigen bryder ud. Den aldrende kunstkritiker professor Nino Rolfe (Frank Finley) begærer stadig sin meget yngre hustru Teresa (Stefani Sandrelli), men hun har mistet gejsten.

Rolfe skriver sine seksuelle fantasier ned i en dagbog og sørger for at Teresa kommer til at læse dagbogen. Teresa tiltrækkes voldsomt af sin kommende svigersøn Laszlo (Franco Branciaroli), og hun begynder også at betro sine fantasier i en dagbog, som hun håber, Rolfe finder og læser.

Bag låste døre kan virke meget langtrukken, især lige i starten. Men den udmærker sig ved det fantastiske samspil, der er mellem skuespillerne. Især er Frank Finley suveræn, men også underskønne og frodige Stefani Sandrelli er dejlig i rollen som den meget sensuelle hustru, der er troligt utro. Hun kendes blandt andet som bly hustru i familiesagaen La Famiglia.

De erotiske scener er ikke nogle, man tager anstød af. Jeg har set lagt værre eller bedre erotiske scener. Filmen er utrolig smukt optaget og lydsiden er helt i top. Musikken passer som fod i hose.

Bag låste døre anses for instruktøren Tinto Brass bedste film. Han har stået bag film som Caligula og Salon Kitty. Og jeg må nok også indrømme, at jeg blev overrasket, for det er en meget kompleks erotisk film, som dog handler om langt mere end erotik og samlejer.

Det, der hiver Bag låste døre op på fem klaptræer, er dels det geniale, at den politiske uro, der ulmer, kun anes. Dekadencen lever videre i det bedre borgerskab, og helt i Il Duces ånd for kvindernes vedkommende: Husholdning og mode. For det er underskønne moderigtige kvinder, filmen beskæftiger sig med.

Dels er det sidste tredjedel af filmen, som er eminent. Det skal ses. Det kan ikke helt beskrives. Det er et lille historisk vingesus. Smukt, rørende og meget tankevækkende

Der er ikke det store ekstramateriale, lidt biografier, slides og trailers samt den lille booklette, som næsten er kendetegnende for Another World Entertainments udgivelser.

Jeg kan varmt anbefale Bag låste døre, og hvem ved, måske får ens sexliv et lille pust og nogle gode ideer?
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017