Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
B13 (2004)
 
 
  Genre: Sci-fi/Action
Instruktør: Luc Besson
Medvirkende: Cyril Raffaelli, David Belle, Danny Verissimo m.fl.
Varighed: 85 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 5. september 2005
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Instruktøren har givet os mange nyskabende film gennem tiden. Blandt andet Taxi 1-3, Det Femte Element og Jeanne d'Arc. Og med denne film står han bestemt ikke tilbage for sine tidligere meritter.

B13, der foregår i en ikke nærmere præciseret fremtid, handler i bund og grund om magt mellem forskellige koalitioner i en storby. Og i sidste ende om magten mellem to ledere, der begge vil være på toppen.

Samtidig er filmen lidt af en hyldest til kampsport. Ikke mindst den moderne af slagsen, idet en helt ny kampsport mere eller mindre blev opfundet til denne film.

Det er den ene af hovedpersonerne, Cyril Raffaelli, der er grundlæggeren af den nye kampsport, som er blevet døbt "Le Parkour". Med denne særlige kampsport tages alle forhindringer i omgivelserne i brug for at udføre særdeles, seværdige akrobatiske øvelser.

Filmen foregår det meste af tiden i et hæsblæsende tempo, der vil få selv en toptrænet atlet i sin bedste alder til at tabe pusten. Men det er jo også nærmest kun at forvente fra den franske mesterinstruktør.

Jeg vil nødig røbe for meget af handlingen. Men den når at tage flere uventede drejninger undervejs. Ikke mindst det afgørende samarbejde mellem skurk og politimand. Og så er slutningen bare i særklasse.

Det er filmisk flot, det er voldeligt, det er ekstremt grænsende til det spektakulære. Dette er ikke en film, der skal læses om i anmeldelser. Det er film, der skal ses. Og gerne på en stor skærm med lyden skruet helt op til naboernes smertegrænse.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017