Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 100
As Cool As I Am (2013)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Max Mayer
Medvirkende: Claire Danes, James Marsden, Sarah Bolger m.fl.
Varighed: 100 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Atlantic
Udgivet: 22. august 2013
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Lucy Diamond (Sarah Bolger) lever i en usædvanlig og lettere dysfunktionel familie.

Lucys far rejser regelmæssigt væk for at udføre sit arbejde som skovhugger, hvilket har gjort stor skade på hans ægteskab. Lucy savner en normal familie. Moderen bliver mere og mere fraværende, hvilket kun komplicerer tingene, da Lucy indleder et forhold med sin barndomsven Kenny (Thomas Mann).

Lucy har svært ved at placere sig i verdenen. Frustrationen får hende til at gøre dumme ting, hun hurtigt kommer til at fortryde.

Der er tale om en klassisk ”coming of age” fortælling, der sagtens kunne lede tankerne hen på film som for eksempel den britiske Fish Tank. Men As Cool As I Am er alligevel svær at placere.

På den ene side gør den meget rigtigt. James Marsden gør et fint arbejde som den fraværende far og Sarah Bolger giver et godt bud på en forvirret og frustreret teenagepige, hvilket også er hele kernen i filmen.

Men resten af ensemblet mangler energi og overbevisning, hvilket får filmens mange subplots til at ringe hult. Det kan være ret uudholdeligt at sidde igennem Claire Danes scener, hvor hun overspiller sin rolle som mor i en længere række af tåkrummende scener.

Energien mangler ligeledes mellem Sarah Bolger og hendes barndomsven Kenny, spillet af Thomas Mann. Det bliver hurtigt en anelse overspillet og der smøres tykt på med melodramaet.

Men kan man se igennem det tykke lag tandsmør, så gemmer der sig alligevel et relativt sødt og medrivende ungdomsdrama bag hele facaden.

Jeg ville ønske det kunne have været bedre. Men det kunne bestemt også have været langt værre.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017