Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Armadillo (2010)
 
 
  Genre: Dokumentar
Instruktør: Janus Metz Pedersen
Medvirkende: Mads "mini", Daniel, Rasmus, Kim m.fl.
Varighed: 100 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 28. november 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En af de danske forposter i den urolige Helmand-provins i Afghanistan, er Armadillo.

Basen huser 170 danske og engelske soldater, hvis opgaver er fredsstabilitering og forsøge at overbevise civilbefolkningen om, at det er Taleban, der er de onde, og de udsendte soldater, der er de gode.

Det er ingen nem opgave og ingen, der ikke har været i dette gudsforladte og trøstesløse land, kan på nogen måde forestille sig, hvad disse udsendte soldater gennemgår. Det være sig fysisk som psykisk.

Men nu lader instruktør Janus Mets og filmfotograf Lars Skree os almindelige mennesker få et lille indblik fra et krigshærget land, og hvad der foregår.

I Armadillo følges primært fire danske soldater fra de tager afsted fra Danmark, og en tårevædet afsked med deres familier og kæresterm til de er på basen i Afghanistan. Forventningsfulde, spændte og yderst opsatte på at yde deres bedste.

Filmholdet følger soldaterne gennem et halvt år på godt og ondt. De ensomme stunder, lidt kiggen på pornofilm, telefonsamtaler hjemmefra, rensning af våben, patruljering og deciderede kampe.

Som tilskuer mærker man tydeligt stressen, opstemtheden og det mentale kick, det giver, når en fuldtræffer rammer målet - Taleban. Men man mærker også håbløsheden og erkendelsen hos disse soldater, når det går op for dem, hvad det egentlig er, de er ude i.

Frustrationerne over ikke helt at kunne genkende civil eller fjende. Ikke at vide sig sikker. Ikke at kunne sproget. Ikke at kunne gøre så meget - alligevel. Det er meget mærkbart hos disse soldater.

De daglige briefinger, især hvis det er dårlige nyhederne om soldater døde eller hårdt kvæstede af IED (miner) eller vejsidebomber, tager hårdt på dem. For det går op for dem, at det er kun sekunder det drejer sig om. Sekunder fra enten at overleve, komme helskindet tilbage eller vende hjem i en body bag.

Armadillo har gået sin sejrsgang verden over og har modtaget et hav af priser. Det er en meget stærk dokumentar, der også formår at beskrive lidt af de civiles liv.

Et liv i fattigdom og armod, og et håb om bare at kunne få lidt afgrøde ud af marken. Som desværre bliver nedtrådt af soldaterne. At få lidt mælk ud af den magre ko, der desværre dør under et angreb. Et håb om at kunne leve uden frygt for Taleban og udefrakommende soldater.

Jeg giver et ekstra klaptræ til filmfotograf Lars Skree og hans hold. Jeg tager virkelig hatten af for det arbejde, han har udvist i Armadillo. Det må have krævet så meget is i maven og så meget psykisk styrke, at det næsten er umenneskeligt.

Man kan være for eller imod danske soldater i Afghanistan. Det betyder intet og der tages ikke stilling til det i dokumentaren. Men Armadillo burde ses af alle - uanset politiske synspunkter.

Her gælder ingen gentlemenaftaler, her er ingen politisk korrekthed. Det er bare rå hverdag. Brutal og barsk - og et fantastisk godt indblik i udsendte soldaters virkelighed.

Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved nogle af de handlinger, der skildres i Armadillo. Det er krig. Det er barsk. Det er brutalt. Det er alvor - og man kan rent faktisk af det. Og sådan er det bare.

Soldaterne handler blot ud fra de givne forudsætninger og situationer, de står i lige her og nu. Der er ikke tid til at tænke de store tanker om handling og konsekvens. Det er her og nu. Forskellen på liv og død.

Jeg vil varmt anbefale at man ser Armadillo, så man får et lille og begrænset indblik i de danske soldaters liv i Afghanistan. Og måske en bedre forståelse for, hvad det egentlig er, der foregår.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017