

Buena Vista Home Entertainment har taget nogle af de gamle film op, og udgiver dem nu for første gang på DVD. Bl.a.
Arachnophobia (Araknofobi), som de fleste allerede har set, da den tit og ofte bliver genudsendt i tv.
Lægen
Ross Jennings (Jeff Daniels) flytter med sin kone og børn på landet for at åbne en lægepraksis. Men der er andet end
idyl på landet. Lægen, hvis praksis Ross skulle overtage, vil alligevel ikke holde op, og så står Ross med håret i postkassen. Ydermere er en kæmpeedderkop ved at stifte bo i Ross' lade.
Ross lider af araknofobi -
angst for edderkopper, og det gør jo ikke sagen bedre.
Selvom filmen er fra 1990, og special effects er blevet bedre med tiden, er det alligevel et dejligt digitaliseret gensyn med edderkopperne. Jeg tror, at det er en af den slags film, man tager frem engang imellem, når vejret er elendigt og man ikke har andet at lave. Historien er god, og skuespillerne er rimelig overbevisende.
En af den slags "klassikere", jeg synes, hører til på dvd-hylden.