Holger Anthonsen (Ove Sprogøe) er en mavesur, smågnaven og halvskrantende privatdetektiv, der i de sidste fyrretyve år har ernæret sig ved at være dyneløfter og sidde i pæretræer i regn og rusk for at udspionere utro ægtefæller.

Anthonsen får god hjælp og moralsk støtte af sin tro sekretær Frk. Nyborg (Elin Reimer), som med træthed i stemmen evig og altid må minde sin chef om virkelighedens kolde facts, og det er ganske simpelt, at de evig og altid er ved at skrabe bunden.

Men på trods af de banale utroskabssager, har Anthonsen en tendens til at falde over større og mere interessante sager, hvilket sætter grå hår i hovedet på Anthonsens ærkefjende nummer 1: Politikommisær Fredlund (Axel Strøbye) fra Politigården.

Anthonsen udkommer på to stk. DVD og første DVD indeholder "Den store sag", der handler om et diamantkup af den helt store slags. Næste afsnit er "Den døde mand", hvor Anthonsen snubler over forsikringssvindel.

Anden DVD indeholder de resterende afsnit, hvoraf det sidste er et dobbeltafsnit. I "Den gale mand" får Anthonsen til opgave at overvåge en formodet ægteskabsbryder, der er til seminar med sin yderst attraktive sekretær, og her begår Anthonsen en fatal fejl. I "Millioner med mere" er det endnu engang en formodet utro ægtemand, der skal skygges, og det udvikler sig til en stor sag om svindel.

Serien blev vist i dansk tv i 1984, og var Erik Ballings sidste arbejde som instruktør. Og den ballingske humor fornægter sig bestemt ikke. Han havde som ingen anden instruktør en evne for at sætte sit helt eget præg på sine film. Læg for eksempel mærke til afsnittet "Den gale mand", hvor en flok sælgere fra forsikringsselskabet Høje Nord er på seminar. Høje Nords logo er såmænd en isbjørn, der står på en globe. Der findes et utal af disse små finurligheder i Anthonsen.

Der er ingen action at hente i Anthonsen, derimod er den meget stillestående. Det er en serie, både store og små kan få fornøjelse af efter min mening. Ingen rå vold, ingen kampscener, ingen lumpen sex, kort sagt er den stueren. Og så er det jo de ypperste af danske skuespillere, der folder sig ud.

Det er en lille hyggelig serie, der sagtens kan tåle et gensyn, og kender man handlingen i forvejen, kan man jo forsøge at spotte flere af Erik Ballings indlagte finurligheder.