Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Another 9½ Weeks (1997)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Anne Goursaud
Medvirkende: Mickey Rourke, Angie Everhart, Agathe de La Fontaine m.fl.
Varighed: 105 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 3. juni 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
I den oprindelige film fra 1986 følger man forholdet mellem børsmægleren John Gray og den kunstgalleri-medarbejderen Elizabeth McGraw gennem 9½ uge. Heraf den originale titel, 9½ Weeks.

9½ Weeks, der havde Mickey Rourke og Kim Basinger i hovedrollerne, handlede i bund og grund om at bryde grænser i et erotisk forhold med sadomasochistiske lege. Filmen ender da også med at Elizabeth bryder følelsesmæssigt sammen og forlader John.

I Another 9½ Weeks, der blev lavet direkte til videomarkedet i 1997, er der gået 10 år. John Gray (Mickey Rourke) føler sig ensom og deprimeret uden Elizabeth, og overvejer selvmord.

Men så modtager John en invitation til en kunstauktion, hvor nogle af Elizabeths malerier vil være med, i Paris. Han tager straks et fly til Frankrig for at komme til at møde Elizabeth igen.

På kunstauktionen køber John samtlige af Elizabeths malerier, men Elizabeth er ikke selv til stede. Til gengæld møder han modedesigneren Lea Calot (Angie Everhart), der bærer et tørklæde, han mange år tidligere forærede Elizabeth.

Lea, der påstår hun er Elizabeth bedste ven, fortæller John, at Elizabeth er lykkelig gift og nu bor med sin mand i et andet land. John tror dog ikke helt på det og er sikker på, at Lea skjuler et eller andet for ham.

John og Lea falder imidlertid for hinanden, og indleder et hedt forhold. Samtidig kommer John særdeles tæt på Leas kønne assistant, Claire (Agate de La Fontaine), som har en voldelig kæreste.

Langsomt begynder John at komme frem til, hvad der virkelig er sket med Elizabeth. Samtidig bliver han nødt til at skue indad. Kan han nu give Lea det hun ønsker af en kæreste?

Another 9½ Weeks er en skuffelse, hvis man sammenligner den med den oprindelige film. Kun Mickey Rourke formår at løfte efterfølgeren med udmærket og solidt skuespil.

Historien er flere steder usammenhængende og hullet som en schweitzerost. Desuden er store dele af Another 9½ Weeks meget mørk og dyster, ligesom lyden svinger betragteligt hele filmen gennem.

Alt i alt er der ikke meget at komme efter i Another 9½ Weeks. Men kan man lide Mickey Rourke som skuespiller, bliver man i hvert fald ikke skuffet over hans præstation.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017