Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Angel (1984)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Robert Vincent O'Neill
Medvirkende: Cliff Gorman, Donna Wilkes, Dick Shawn m.fl.
Varighed: 94 minuttter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: On Air Video
Udgivet: 8. august 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den 15-årige Molly (Donna Wilkes) er mønsterelev på North Oaks Forberedelsesskole. Hun er en sød og pligtopfyldende pige, der ikke deltager aktivt i skolens fritidsaktiviteter og har heller ingen vennekreds på skolen. Dette undskylder hun med, at hendes mor er lam efter et slagtilfælde, og hun derfor må bruge sin fritid på at passe hende.

Men sandheden og virkeligheden er dog en helt anden.

Om aftenen forvandler hun sig til den sexede og forførende Angel, der trækker på Sunset Boulevard. Her er hun venner med gadens skæve eksistenser og andre prostituerede.

De skæve eksistenser tæller blandt andre Solly (Susan Tyrrell), en lesbisk russer, Mae (Dick Shawn), en halvgammel transvestit og Kit Carson (Rory Calhoun), en afdanket skuespiller, der stadig har sine drømme i behold. Disse mennesker er hele Angels verden og familie.

Samtidig er en morder på spil blandt gadens piger, og Angels veninde Lana bliver et af morderens ofre. Desværre for Angel så hun Lanas sidste kunde og dermed gerningsmanden.

Indtil da har Angel formået at holde sine to verdener totalt adskilt, men hendes liv tager en farlig drejning, da det går op for morderen, at hun er eneste øjenvidne.

Politimanden Andrews (Cliff Gorman)kommer på sagen, og ikke blot forsøger han at holde Angel i live, men han forsøger også at få hende på ret køl igen.

Plottet i Angel er meget forudsigeligt, men bæres oppe af Donna Wilkes og Cliff Gormans fine samspil. Donna Wilkes spiller sin karakter med stor troværdighed. Hun var på daværende tidspunkt 25 år, men ligner en ung sårbar teenager på 15 år.

Den fine sociale historie, der ligger bag plottet, er skildret med stor følsomhed af instruktøren Robert Vincent O'Neill, der vandt Publikumsprisen for filmen på San Francisco International Lesbian & Gay Film Festival samme år.

Angel er en fin lille film om kærlighed, venskab og sammenhold, og man bliver godt underholdt.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017