Joe (Michael Dudikoff) er en ung fløs med hukommelsestab. Efter at have slået en mand halvt fordærvet hjemme i staterne, fik han valget mellem fængsel eller militærtjeneste i Filippinerne.

Han valgte det sidste, og er nu udstationeret som mekaniker på en militærbasen. Under en transport af forsyninger, hvor oberstens datter Patricia (Judie Aronson) også befinder sig, bliver konvojen overfaldet af rebeller.

Joe puster sig op og går løs på dem. Det viser sig, at han er fremragende i nærkamp, og en observerende ninja-gruppe konkluderer, at Joe må være oplært i kampsporten Ninjitsu, som asiater ellers ikke må lære vesterlændinge. Dette medfører døden for læreren.

Ninja-gruppen beslutter sig for at Joe er en for farlig mand til at have rendende rundt, og derfor skal Joe dø.

American Ninja er en typisk firser kampsportsfilm med hvad dertil hører: Dårlig baggrundsmusik, lidt kærlighedsdrama, slagsmål og ikke særlig gode skuespillere. Heltene er stærke tavse mænd, og kvinderne er nogle dumme mæ-hæ lam. Det er ren nostalgi, og man krummer tæer over, at dengang åd man det råt.

Men hvis man overlever de første fyrre minutter, bliver American Ninja faktisk rimelig god. Men man skal have det lune glimt i øjet, for det er ikke den store filmkunst og generelt set er det noget plat.

Der er masser af øretæver i luften, ninjaer, kastestjerner og den slags, og selv om ninjaerne virker lidt gumpetunge, er det en seværdig film. Det er i hvert fald morsomt.

American Ninja er underholdende på den platte måde, men trods alt nogenlunde, hvis man er i humør til en omgang øretæver. Men husk endelig at tage firser-brillerne på, ellers falder den helt til jorden.