Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
American Hangover (2012)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Frank Vain
Medvirkende: Matt Kawczynski, Joey Fatone, Danica McKellar m.fl.
Varighed: 95 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 4. juni 2013
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Vince (Matt Kawczynski) har i det store hele planlagt sin karriere, så han vil få masser af succes. Han har sågar giftet sig med chefens datter.

Allerede dagen efter brylluppet får Vince dog en uventet overraskelse. Han finder nemlig hustruen i seng med brudepigen - og han er ikke velkommen i løjerne, da hans nye kone egentlig er lesbisk og slet ikke elsker ham.

Hans tre bedste venner tager ham med på mandeweekend til Atlantic City for at hjælpe ham over chokket. Tanken er, at sorgerne bedst druknes i en solid blanding af spil, sprut og yderst letpålædte kvinder.

Vince har imidlertid en helt anden mission i Atlantic City. Han vil forsøge at få kontakt med en gammel flamme, blomsterdekoratøren Rebecca (Danica McKellar), der er i byen for at deltage i en blomstermesse.

Men at genvække den gamle kærlighed er ikke helt så let som ventet. Vennerne, der bestemt ikke er kommet til Atlantic City for at deltage i en blomstermesse, gør det heller ikke lettere ...

Umiddelbart er der to lyspunkter i American Hangover (Mancation). Det første er Matt Kawczynski i rollen som den checkede forretningsmand, hvis liv pludselig tager sig en katastrofal drejning. Han formår at gøre rollen sympatisk.

Andet lyspunkt er Danica McKellar i rollen som den tidligere flamme. De fleste kan sikkert genkende hende som Winnie Cooper fra tv-serien "Mine glade 60'ere", og hun virker fortsat lige så bedårende.

Men så er der i mine øje bestemt heller ikke mere at komme efter. For skal jeg være helt ærlig, fandt jeg American Hangover direkte frastødende og ulækker.

Bevares filmen har sine underholdende momenter. Men der er langt mellem og de er oftest mere end blot almindeligt platte.

Desværre er mange af forsøgene på humor af en så latrinær karakter, at det trodser enhver beskrivelse. Ikke en film, jeg frivilligt sætter i afspilleren igen. Det var svært nok at se den bare én gang!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017