Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Alice's Restaurant (1969)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Arthur Penn
Medvirkende: Arlo Guthrie, Patricia Quinn, James Broderick m.fl.
Varighed: 106 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 1. juli 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Arlo (Arlo Guthrie) er en ung mand, som pludselig indser, at han kan blive indkaldt til session og efterfølgende skulle tjene som soldat i Vietnam-krigen. Det får ham til at søge ind på en højere læreanstalt for undgå at blive soldat.

Arlo holder dog ikke længe som studerende. Han beslutter sig derfor at besøge sine gamle venner Alice (Patricia Quinn) og Ray (James Broderick), der er flyttet ind i en tidligere kirke.

I baglokalerne har Alice indrettet en restaurant og Arlo hjælper den i gang ved at lave en reklame-jingle. Efter en Thanksgiving-middag for parrets venner er kirken nærmest fyldt med affald, og Arlo beslutter sig sammen med en ven for at hjælpe Alice og Ray af med affaldet.

Affaldet bliver derfor læsset bag i Arlos VW-bus og så går turen ellers mod de lokale losseplads. Men lossepladsen er lukket for dagen og i stedet bliver affaldet deponeret i en vejside.

Det lokale politi opdager dog affaldet og finder frem til synderne, der bliver arresteret, mens det store retsmaskineri køres i stilling. De to syndere kommer hurtigt ud af deres fangenskab og bliver ved den efterfølgende retssag idømt en minimal bøde og et krav om at fjerne affaldet igen.

Men nu har Arlo altså officielt været anholdt. Og det kommer ham uventet til gode, da han møder op til sin session ...

Med over 40 år på bagen, er Alice's Restaurant noget af en gammel traver, der tilmed i store træk er baseret på en aldeles fremragende og humoristisk sang. En sang, af samme navn, om en ung hippies møde med myndighederne - på godt og ondt.

Den filmiske fortolkning er dog ikke udelukkende humoristisk, selv om den har mange momenter af overordentlig høj underholdningsværdi. Den berører nemlig også døden og stofmisbrug meget kontakt og uden omsvøb.

Men det er helt klart det groteske og det latterlige, der er i højsædet i Alice's Restaurant. Personligt så jeg jeg den første gang i 1970'erne og jeg må indrømme, at filmen faktisk var et glædeligt og positivt gensyn.

Alice's Restaurant er en meget anderledes film, og giver et tidstypisk billede af en del af en befolkning i en nation involveret i en upopulær krig langt fra fædrelandet. Jeg kan kun anbefale at give den en chance, der er mange gode grin undervejs, ligesom der er masser af skøn musik.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017