Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Ærens Dage (2006)
 
 
  Genre: Krigsfilm
Instruktør: Rachid Bouchareb
Medvirkende: Jamel Debbouze, Sami Nacen, Roschdy Zem, m.fl.
Varighed: 120 minutter
  Originalsprog: Fransk/arabisk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 7. januar 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Man følger en gruppe mænd dels fra Algeriet, dels Marokko, der efter lidt træning i hæren bliver indlemmet i 2. Kompagni i den 7. Algierske Infanteriregiment under ledelse af sergent Martinez De er blevet lovet guld og grønne skove, hvis de kæmper for Frankrigs sag, og kæmpet bliver der.

De får særbehandling - og ikke på den gode måde. Tomater i forplejningen er forbudt for dem, ingen orlov og ikke engang ordentligt fodtøj er dem forundt. De udkæmper en krig i bidende kulde kun iført deres sandaler, hvis ikke de har været så heldige at stjæle et par støvler fra en falden tysk soldat.

De kæmper moderlandets krig. Et land de aldrig før har sat deres ben i. De er udset til kanonføde. De er andenrangsborgere. De er blot sortsmudskere, og dog er deres loyalitet og patriotiske følelser samt drømmen og løfterne om rigdom så stor, at selv døden ingen hindring er.

I 1959 vedtog den franske regering, at pensionen til disse soldater fra kolonierne blev fastfrosset, eftersom kolonierne var blevet selvstændige - og efter utallige høringer og diskussioner blev det i vedtaget i 2002 at pensionerne skulle udbetales, men intet skete.

Det var først, da præsident Jacques Chirac så Ærens Dage i 2007, at de nordafrikanske veteraner endelig fik udbetalt, hvad der var deres.

Jeg vil ikke fremhæve nogle af skuespillerne, for samtlige spiller med en intensitet og følelse, at alle virker lige troværdige, og hovedrolleindehavere fik da også den eftertragtede Cannes pris for bedste hovedrolle. For første gang i festivalens historie gik prisen til flere personer og endelig med Ærens Dage får hele verden den sande historie om politisk uretfærdighed og politisk sløseri.

Ærens Dage (Indigenes) er en fantastisk flot film og man bliver tryllebundet i samtlige 120 minutter. Billed- og lyd er i top, og brugen af arabisk musik er genial. Ærens Dage beskriver med stor finfølelse kultursammenstødene, mistroen, krigens absurditet, og dog er der også plads til lidt kærlighed og håb.

Ærens Dage er en film, man må og skal se. Så sæt to timer af til en fantastisk krigsfilm om 2. verdenskrigs glemte soldater og helte.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017