Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Act of Valor (2012)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Mike McCoy og Scott Waugh
Medvirkende: Jason Cottle, Alex Veadov, Roselyn Sánchez, elitesoldater m.fl.
Varighed: 105 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 3. juli 2012
Anmeldt af: Jann kalf Larsen
 
 
CIA-agenten Lisa Morales (Roselyn Sánchez) bliver brutalt kidnappet og efterfølgende udsat for tortur. En gruppe soldater fra den amerikanske elitestyrke Navy Seals får til opgave at redde hende.

Redningsaktionen, der ikke er uden ofre, leder efterfølgende soldaterne på sporet af en terrororganisation under ledelse af menneskesmugleren Cristo (Alex Veadov) og islamisten Abu Shabal (Jason Cottle).

Abu Shabal har planer om at infiltrere USA med selvmordsbombere. En aktion, der skal sprede død og ødelæggelse i en grad, som vil få 11. september 2001 til at blegne i sammenligning.

Det er selvfølgelig den samme gruppe Navy Seals, der bliver sat ind på at finde og eliminere truslen. En jagt, der kulminerer på grænsen mellem Mexico og USA ...

Det er i høj grad den hæsblæsende og troværdige action, der bærer Act of Valor. Den del af filmen, og det er da også den overvejende, er intet mindre end fremragende.

For her er ikke noget med løse skud og attrapvåben. Det er den ægte vare, man bliver præsenteret for. Ligesom det er ægte elitesoldater, der gør det, de er allerbedst til. Og detr bibringer altså en nærmest en uhørt grad af realisme.

Men det er så også filmens akilleshæl. For lige så snart de hårde hunde fra de amerikanske specialstyrker ikke er i deres naturlige element, bliver det lidt ynkeligt.

For det er i den grad tydeligt, at grunduddannelsen hos Navy Seals ikke omfatter skuespil. Ude af deres vante miljø, virker dialogerne stive og kunstige, mens mimik og kropssprog er lidet troværdigt.

Selve historien i Acto of Valor kunne have været bedre og måske bare lidt mere anderledes end mange andre film af samme type. At den til tider virker lidt rodet og usammenhængende i plottet, gør det ikke bedre
Alt i alt er Act of Valor en lidt blandet landhandel, med skidt og kanel. Heldigvis er filmen nærmest en lang actionscene, hvilket giver mest plads til mest af det positive. Og da jeg absolut ikke går af vejen for hæsblæsende action, hiver det gevalidgt op på plussiden

Det trækker dog lidt ned igen, at Act of Valor nærmest glorificerer de amerikanske specialstyrker i en grad, der kan få den til at virke som en hvervningsfilm. Men ok, når man som instruktør får mulighed for lege med den ægte vare, må man vel også give lidt igen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017