Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
99 Homes (2015)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Ramin Bahrani
Medvirkende: Andrew Garfield, Michael Shannon, Laura Dern m.fl.
Varighed: 112 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Scanbox
Udgivet: 17. marts 2016
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Nash (Andrew Garfield) er en ærlig og hårdtarbejdende håndværker. Han forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen med sin mor og sin ni-årige søn, Connor (Noah Lomax).

De bor alle tre sammen i Nashs barndomshjem og han knokler. Men desværre er han tre terminer bagud, og banken vil overtage huset.

En dag får han besøg af et par betjente og en ejendomshandler, Richard Carver (Michael Shannon). De forkynder, at nu overtager banken altså huset.

På trods af, at Nash har 30 dages anke, får den lille familie to minutter til at samle deres personlige ting, såsom penge, medicin, fotos og legetøj. Og så er det ellers ud af klappen.

De må nu indlogere sig på et billigt motel, indtil de finder en løsning. Håndværkerjobs hænger ikke lige på træerne, men ved tilfældighedernes spil, får Nash arbejde hos ejendomsmægleren og boligspekulanten Carver. Den selvsamme person, der koldt og kynisk smed familien ud af deres hus.

Meget hurtigt bliver Nash en meget skattet medarbejder hos Carver, og det varer ikke længe før, Nash er Carvers højre hånd. Grådigheden og udsigten til at tjene rigtig mange penge, har overtaget Nashs moral og ærlighed. For det går ikke helt ærligt til det hele ...

99 Homes er en god thriller, der byder på fint skuespil. Karaktererne er interessante og udvikler sig. Svindelen, der foregår, er ganske godt gennemtænkt, og selve plottet hænger godt sammen.

Michael Shannon, i rollen som Carver, yder en fin præstation. Han er iskold og kynisk, og dog anes en lillebitte smule empati og følelser alligevel.

Også Andrew Garfield, som Nash, er overbevisende. Den måde, han langsomt ændrer sig, fremstilles meget troværdigt og stilsikkert.

Det er ikke sidste gang, jeg ser 99 Homes. Den kan sagtens tåle et gensyn eller to. For det er en god, sammenhængende historie med gode præstationer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017